Kort nyt:

Windows 8 – dårlige og gode nyheder -

lørdag, november 10, 2012

Samsung overhaler Apple i telefonsalg i 3. kvartal -

torsdag, november 8, 2012

iPad mini – anmeldelser -

lørdag, november 3, 2012

Acer udskyder tablet for Windows 8 -

fredag, november 2, 2012

Apples lanceringer oktober 2012 -

onsdag, oktober 24, 2012

Total Recall

Total Recall

Instruktør: Paul Verhoeven

Baseret på roman af: Philip K. Dick

Storyboard: Ronald Shusett, Dan O’Bannon, Jon Povill, Gary Goldman

Premiere: 1990.

Total Recall - Filmplakaten

Filmplakaten

Et klassisk grundtema

Total Recall’s gennemgående spænding er i høj grad en traditionel “de(n) gode” mod “de onde” kamp, der udvikler sig i filmens forløb. Den basale historie er klassisk, som et eventyr: den lille mand med et kedeligt arbejde i faste rammer drømmer om et mere spændende og udfordrende liv, som er anderledes end dagligdagens trummerum. Han gør oprør og kæmper mod de store; og ender til slut med at vinde et nyt liv sammen med hans store kærlighed. Målet for hans drømme er et nyt liv på Mars.

Filmens specielle fortælletekniske setup

Fortællingen bæres hele vejen igennem af modsætninger præsenteret som dobbeltheder, der modstiller hinanden, eller er afhængig af hinanden.

Virkelighed eller kunstig virkelighed implanteret i hjernen?

Hovedpersonen – Quade – opsøger på et tidspunkt firmaet “Recall”, som har specialiseret sig i at implementere totale hukommelser fra f.eks. en ferie. Så i stedet for at faktisk at tage på ferien, kan man blot få hukommelsen implanteret i hjernen, så man husker at have været afsted. Noget der kan være mere praktisk og billigt, end at gennemføre ferien i virkeligheden. Man kan også ønske sig særlige roller på ferien – at være politimand, at være agent mv. Quade ønsker sig 14 dages hukommelse, som agent på Mars. Selve processen med at implementere hukommelsen om ferien går imidlertid galt.

Hermed er det gennemgående tema slået an: Er hovedpersonens oplevelser “rigtige”, eller er de kunstige; og hvorledes skal han forholde sig til tvivlen, der opstår undervejs? Kan man teste, om man er i en kunstig drøm, eller er i virkeligheden?

Andre dobbeltheder – eller dichotomier – er:

  • Jorden og Mars
  • De to kvinder i Quades liv: Brunetten og blondinen
  • De to mutanter: Kuato og hans broder George, der vokser ud af Kuatos bryst
  • Den holografiske kloning af Quad og Melina.
Actionfilm

Da hukommelsesimplanteringen går galt for Quade, starter også filmens action forløb. Quade opdager, at dele af hans hukommelse er blevet “slettet”, og at han har en fortid på Mars. Han tager til Mars og involveres i en borgerkrig mod den lokale administrative chef – Vilos Cohaagen, som repræsenterer den klassiske magt; og som ønsker at fastholde total ejerskab og kontrol over planeten. Det viser sig, at Aliens har efterladt en installation på Mars. Denne installation kan etablere en iltatmosfære på planeten, som vil gøre det muligt at ånde frit i atmosfæren. Dette vil antageligt gøre det muligt for almindelige mennesker at kolonialisere planeten uafhængig af monopolvirksomheder, der ellers kontrollerer livsstøttesystemerne i beskyttede anlæg. Vilos Cohaagen ønsker ikke at aktivere installationen, da det vil fratage ham hans totale magt over planeten.

Efter en række hændelser lykkes det Quade at aktivere denne mekanisme.

Genial fortælle-teknik med stjerne skuespillere

Det grundlæggende handlingsforløb er typisk amerikansk. Filmens fortælleteknik, hvor seeren gennem hele filmen bringes i tvivl om, hvad der er rigtigt og forkert, ved brug af dobbeltheder – parallelle figurer og handlinger – er filmens store specielle kvalitet.

Jeg har i lang tid ment at oplevelsen undergraves noget af Sharon Stones og Arnold Scwarzeneggers stjernekvaliteter. Der er stor afstand mellem de personer Sharon Stone og Arnold Schwarzenegger skal forestille (relativt almindelige mennesker) og deres særdeles kraftige udstråling på læredet. Fra starten af filmen ER de helte – de udvikler sig ikke undervejs, hvilket ellers stipuleres i filmens handling.

Jeg må dog sige, at Schwarzenegger har en speciel selvstændig charme. Der er en uhøjtideligehed over hans person og han laver af og til grin med sig selv, hele filmen og hans sexualitet – f.eks. i scenen, hvor han ankommer til Mars, udklædt som kvinde. Så man kan mene, at hans præstationen giver filmen en vis menneskelighed.

I filmene Alien og Sunshine forsøgte man at undgå at skuespilstjerner overstråler filmens handling ved at anvende relativt ukendte skuespillere.

Teknik i filmen

Filmen opererer med at det er muligt at rejse til og fra Mars, som en relativ dagligdags ting. Hvad angår dagligdags tekniske installationer anvendes hele tiden billed-telefoner. I Quades hjem er der et TV, som dækker hele væggen (i 3 sektioner), som næsten er blevet virkelighed i dag med dagens flatscreen TV.

Det er klart, at filmen væsentligste tekniske installation er muligheden for at manipulere med menneskers hukommelse, hvilket i sig selv er uhyggeligt; og selvfølgelig i hænderne på skrupelløse magthavere er særdeles foruroligenede – er vi alle kontrollerede af dette udstyr – eller hvordan?

Sidste science fictionfilm på den gamle måde

Total Recall er den sidste store science fiction film, hvor man udelukkende anvendte gammeldags modeller og kulisser i scenerne. Ingen computeranimerede aliens, eller baggrunde.

Skuespillere
  • Arnold Schwarzenegger som Douglas Quaid/Hauser
  • Sharon Stone som Lori Quaid
  • Rachel Ticotin som Melina
  • Ronny Cox som Vilos Cohaagen
  • Michael Ironside som Richter
  • Marshall Bell som George/Kuato
  • Mel Johnson, Jr. som Benny
  • Roy Brocksmith som Dr. Edgemar
  • Ray Baker som Bob McClane
  • Michael Champion som Helm
  • Rosemary Dunsmore som Dr. Renata Lull
  • Robert Costanzo som Harry
  • Lycia Naff som Mary
  • Dean Norris som Tony
  • David Knell som Ernie
Kommentarer
2 Responses to “Total Recall”
Trackbacks
Check out what others are saying...
  1. […] Den første filmatisering fra 1990 er i dag én af de klassiske SciFi film af flere grunde. Arnold Scwartzenegger spillede hovedrollen, filmens tankevækkende og foruroligende hovedpointe holdt os fast i stolen, samtidig med at filmen havde en forløsende humuristisk tilgang til flere  centrale scener. Det var samtidig den sidste store Hollywood film, som brugte modeller og kulisser hele vejen igennen – ingen digitale elementer. Se beskrivelsen her. […]



Leave A Comment