Kort nyt:

Windows 8 – dårlige og gode nyheder -

lørdag, november 10, 2012

Samsung overhaler Apple i telefonsalg i 3. kvartal -

torsdag, november 8, 2012

iPad mini – anmeldelser -

lørdag, november 3, 2012

Acer udskyder tablet for Windows 8 -

fredag, november 2, 2012

Apples lanceringer oktober 2012 -

onsdag, oktober 24, 2012

Star Trek VII: Star Trek Generations

En religionskritisk Star Trek film om meningen med livet

I Star Trek VII introduceres den nye besætning, ledet af kaptajn Picard, for første gang i en helaftensfilm.  Denne nye generation af besætningsmedlemmer ses i de følgende 3 Star Trek film.

Kaptajn Picard og hans nye besætning var kendte fra TV-serien “Star Trek: The Next Generation”, som første gang blev vist i 1987 og som fortsatte med nye TV-episoder frem til 1994 – ialt blev produceret 187 episoder i denne serie.

I helaftensfilmen “Star Trek VII” spiller den gamle Kaptajn Kirk en væsentlig rolle; og filmen er skrevet som en overgangsfilm  til den nye generation af besætningsmedlemmer.

Star Trek VII plakat

Filmens drama kredser hele vejen igennem om de store spørgsmål: meningen med livet, vore personlige drømme – og kritikken af længselen mod det evige lykkelige liv i en anden verden. Budskabet er at, vi skal investere vores energi i at forbedre forholdene i den verden, vi lever i her og nu, i stedet for at investere energien i en søgen efter den umulige drøm.

  • Instruktør: David Carson
  • Producer: Rick Berman
  • Manuskript: Ronald D. Moore, Brannon Braga
  • Historie: Rick Berman, Ronald D. Moore, Brannon Braga
  • Musik: Dennis McCarthy
  • Paramount Pictures 1994

Filmens tema

Filmen dramatiserer spørgsmålet om meningen med livet – hvorledes får vi kontakt med det egentlige formål med vores liv? Det er hovedtemaet – og temaet genspilles parallelt for en række af personerne i filmen. F.eks:

  • Kaptajn Picard: Han får tidligt i filmen meddelse om at, hans bror og nevø er død i en ulykke på Jorden. Han skulle have mødtes med dem næste måned, og han ville have vist nevøen Starfleet Academi. Hermed er Picard den sidste i slægten, og han oplever en personlig krise. Senere kommer Picard til “Nexus”, som er et andet univers, hvor alle ens ønsker og drømme opfyldes. Her oplever han en juledag med kone og mange børn, som alle er overvældende rare og harmoniske – altså alt det, som Picard drømmer om. Han fristes til at slappe af og blive der; men tager sig sammen og løsriver sig for at vende tilbage til virkeligheden for at opfylde hans opgaver der.
  • Kaptajn Kirk: Ved en ulykke på hans rumskib kommer han til Nexus, hvor alle hans drømme om livet i den vilde natur, heste og en dejlig kæreste i en hytte i et panaoramisk bjerglandskab bliver opfyldt – og han er meget tilfreds. Gradvis oplever han dog at alt bare er FOR harmonisk – hans vilde ridt på hesten, med spring over slugter, har ikke den spænding, som han husker fra hans ungdom – fordi tingene ikke kan gå galt i Nexus; og herved bliver det hele ligegyldigt. Derfor overbevises han om at vende tilbage for at hjælpe Picard i en farlig mission med det resultat, at Kirk dør.
  • Soran: Han er filmens skurk. Han mistede tidligere hele familien under et angreb af “Borg”. Han er blevet besat af ideen om at fortsætte et evigt harmonisk liv i Nexus, sammen med familien; koste hvad det vil. Han sætter tusinder af andres liv på spil for at blive i stand til at komme til Nexus.
  • Robotten Data: I en perspektiverende parallelhistorie til de 3 hovedpersoners drama fortælles historien om robotten “Datas” udvikling til at have menneskelige følelser. Data er frustreret over, at han ikke kan forstå vittigheder og practical jokes – han synes, at hans sociale færdigheder er reducerede. Derfor beder han om at få indsat en følelses-chip. Han oplever imidlertid hermed nye problemer; og han frygter, at han ikke vil være i stand til opfylde hans opgaver i kritiske situationer, hvor han bistår med hurtige komplicerede tekniske beregninger og det kølige overblik. I en bestemt dramatisk situation svigtede han, da han var overvældet af føleler. Resten af besætningen opmuntrer ham dog til at beholde følelseschippen; og til at lære at leve med følelserne, som et normalt biologisk menneske.

Religionskritik

I denne film afskrives Nexus, som et menneskeligt sted. Når den højeste lykke og harmoni bare er tilstede, som et uforanderligt forhold, bliver alt ligegyldigt – vi kan ikke ændre noget, forbedre noget eller opleve spænding.

I stedet understreges, at den rigtige lykke er at gøre en forskel blandt dem vi er i blandt – med de fejl og mangler livet nu en gang har.

Alt dette kan ses som en kritik af religionernes drøm om himmelen – at den konstante søgen efter den ultimative drøm forhindrer os i at leve livet til glæde for vore omgivelser her og nu.

Filmens handling

Filmen starter med at, den pensionerede kaptajn Kirk tøvende tager komandoen over “USS Enterprise-B” på dens jomfrurejse. Hvad, der skulle have været en kort ceremoniel rejse, udvikler sig til en redningsaktion, hvor Kirk og besætning redder to andre rumskibe, som er ved at blive opfanget af et mærkeligt energi felt, der breder sig i rummet.  Det lykkes bl.a. at redde videnskabsmanden Soran. Under redningsaktionen fanges USS Enterprise-B imidlertid af energifeltet. Da USS Enterprise-B egentlig er på sin første jomfrurejse, er skibet underbemandet, og Kirk forsøger selv at reparere dele af rumskibet. Det lykkes; men han suges ud af rumskibet og forsvinder.

17 år senere ser vi Kaptajn Picard og hans besætning på USS-Enterprise-D i gang med at udføre et underholdende invielsesritual i forbindelse med fremfremmelse af Warf til løjtnant. Midt i ritualet får USS-Enterprise et nødopkald fra Amargosa Solobservatoriet – alle er blevet dræbt bortset fra videnskabsmanden Soran.

Samtidig modtager kaptajn Picard medelelsen om at, hans bror og nevø er dræbt i en ulykke. Picard har ikke selv kone og børn. Picard går ind i en lettere depression, hvor han må bearbejde en ensomhedsfølelse – han har ikke udsigt til selv at få børn – han har ofret sig for karrieren i Starflet.

Soran er, efter ulykken på Amargosa Solobservatoriet, besat af at rejse til Nexus, hvor hans familie sandsynligvis opholder sig. For at gøre dette, udløser han en explosion på Veridian, så den bliver en supernova og udløser det mystiske energifelt, som opsluger folk og sender dem til Nexus. I processen ødelægges en tætbefolket planet i Veridan solsystemet. Kaptajn Picard og besætning  udsættes for eksplosionen. Kaptajn Picard selv sendes til Nexus – resten af besætningen går til grunde.

Kaptajn Picard oplever Nexus som et tidløst sted, hvor alt hele tiden er iscenesat til at give den højeste lykke. Han oplever at, han er i den perfekte familie til en julemiddag – en situation som på alle måder opfylder hans højeste drømme og stærkeste længsler. Han finder ud af at, den gamle kaptajn Kirk også er i Nexus; og at man kan forlade Nexus med viljens kraft til et selvvalgt tidspunkt i historien. Det er et svært valg for Picard; men han vælger at opsøge Kirk for at overtale ham til følge sig tilbage til den virkeligeverden. Han vil sammen med Kirk vende tilbage til den virkelige verden på det tidspunkt, hvor Soran forbereder eksplosionen, der udløser supernovaen. Sammen skal de forhindre Soran i at gøre det, så solsystemets og dets beboede planer, samt USS-Enterprise-D med besætning, reddes.

Kirk er dog i starten svær at overtale – han oplever i Nexus det perfekte liv, som han altid har drømt om. Efterhånden opdager Kirk dog, at selvom han lever i den vilde natur, med vilde ridt på hesteryg m.m., giver det ikke den samme spænding og tilfredsstillelse, som i hans ungdom. I Nexus kan intet gå galt; og derfor bliver det hele ligegyldigt.

Det ender med at Picard og Kirk vender tilbage og stopper Soran; men Kirk dør i kampen med Soran; og Picard begraver ham i en simpel grav på en bjerg-top.

Skuespillere

  • Patrick Stewart som kaptajn Jean-Luc Picard
  • William Shatner som den pensionerede kaptajn James T. Kirk
  • Jonathan Frakes som næstkommanderende William T. Riker
  • Brent Spiner som løjtnant Data
  • LeVar Burton som pilot Geordi LaForge
  • Michael Dorn som sikkerhedschef Commander Worf
  • Gates McFadden som cheflæge Beverly Crusher
  • Marina Sirtis som chefrådgiver (psykologisk og socialt – rangerer på samme niveau som de øvrige speciale-chefer) Deanna Troi
  • Malcolm McDowell som Dr. Tolian Soran
  • James Doohan som pensioneret kaptajn Montgomery Scott
  • Walter Koenig som pensioneret videnskabelig officer Pavel Chekov
  • Alan Ruck som kaptajn John Harriman
  • Whoopi Goldberg som Guinan
  • Jacqueline Kim som Ensign Demora Sulu
  • Patti Yasutake som sygeplejeske Alyssa Ogawa
  • Barbara March som Lursa
  • Gwynyth Walsh som B’Etor
  • Chris J. Miller som Rene Picard
  • Tim Russ som USS Enterprise-B sikkerhedschef
  • Majel Barrett som USS Enterprise’s computer stemme.
Leave A Comment