Kort nyt:

Windows 8 – dårlige og gode nyheder -

lørdag, november 10, 2012

Samsung overhaler Apple i telefonsalg i 3. kvartal -

torsdag, november 8, 2012

iPad mini – anmeldelser -

lørdag, november 3, 2012

Acer udskyder tablet for Windows 8 -

fredag, november 2, 2012

Apples lanceringer oktober 2012 -

onsdag, oktober 24, 2012

Star Trek VI: The Undiscovered Country

Afslutningen af en æra i Star Trek universet

Handlingen er en reflektion af Sovjetunionens fald, der skete samtidig med, at historien blev skrevet. Også på andre måder var denne sjette Star Trek helaftensfilm fra 1991 historisk. Filmen markerede afslutningen på en særlig æra i Star Trek serierne. Premieren faldt sammen med 25 års jubilæet for Star Trek, og i denne film spiller for sidste gang det gamle skuespilhold fra den originale TV-serie fra 60-erne.

Historien er skrevet af Leonard Nimoy (som også spiller Spock), Lawrence Konner og Mark Rosenthal. Manuskriptet er skrevet af  Nicholas Meyer og Denny Martin Flinn. Musikken skrevet af Cliff Eidelman.

Star Trek VI Filmplakat

Star Trek VI, filmplakat

Gene Roddenberry, opfinderen af Star Trek universet, deltog i diskussionerne om manuskriptet – og kunne ikke lide det – han mente, at filmen var for militærisk, og at nogle af personerne for selvcentrede. Noget Gene Roddenberry mente ville aftage i fremtiden. Han ville gerne, at filmen fortsatte hans vision om en humanistisk og menneskeligt set klogere fremtid. Gene Roddenbery døde kort før premieren.

Reflektion af koldkrigens afslutning og Sovjetunionens fald

Der er ikke meget action i filmen – det er en historie om forhandling mellem to store magter – på begge sider er der stor mistro til den anden part – og på begge sidder er der personer, som modarbejder samarbejdet og sår mistro.

Filmen er en reflektion af koldkrigstidens afslutning, sammenbrudet af Sovjetunionen; og forsøgene på at etablere en ny verdensorden. Chernobyl katastrofen er også inspirationskilde for den indledende handling i filmen.

I filmen er de to modparter: United Federation of Planets, som USS Enterprise repræsenterer, og The Klingons, der portræteres som den mere militaristiske af parterne.

I filmen anvendes en del Shakespeare citater og et citat fra Julius Cæcar (Jeg er så konstant som Nordstjernen). Disse citater bruges mest af Klingonerne –  det volumeniøse sprog passer til deres noget militaristiske stil. Men det giver samtidig en fornemmelse af at nogle af Klingonerne er mere end blot militærpersoner.

Væsentligt tema: angsten for forandring

Et væsentligt tema er frygten for forandring – at tingene ændrer sig. Mistroen til, at menneskelige forhold kan ændres til det bedre. I en scene spørger Spock Kirk, om de er blevet så gamle og ufleksible, at de har udlevet deres rolle, eller brugbarhed. Denne bemærkning kan gå både på filmens handling, og skuespillernes personlige involvering i Star Trek universet.

Handlingen

Handlingen starter med at den Klingonske måne Praxis eksploderer. Konsekvenserne for det Klingonske rige er så alvorlige, at de ikke længere kan tillade sig at stå på fjendtlig fod med United Federation of Planets og de søger en fredsaftale.

Kaptajn Kirk sendes af sted for at forhandle med den Klingonske kansler – Gorkon (bemærk navneligheden med Gorbatjev).

Gorkon mener tilsyneladende fredsinitiativet alvorligt; men hans “chief of staff” – General Chang er kritisk eller modstander. Kansler Gorkons datter og arvtager – Azetbur – er kritisk; men tilsyneladende realistisk nok til at søge fred trods alt.

Kaptajn Kirk har problemer med fredsforhandlingerne – han kan ikke tilgive, at Klingongerne for år tilbage dræbte hans søn. Valeris, i Kirks stab, viser sig at modarbejde forhandlingerne aktivt – og det kommer til mord og krigshandlinger på hendes foranledning.

Der opstår en række komplikationer, hvor Gorkon dræbes, Kaptajn Kirk tages til fange og sendes til en fjern fangelejr m.m.

USS Enterprise finder ud af hvor den endelige fredskonference holdes og tager af sted i warp-hastighed. Undervejs bombarderes de af general Chang; men bekæmper ham. På konference forhindrer de et attentatforsøg på præsidenten for United Federation of Planets.

Til slut afsluttes fredskonferencen positivt.

Herefter kommanderes Kirk til at vende tilbage til Jorden, da den aldrende USS Enterprise skal ophugges. Kirk og besætningen tager dog af sentimentale grunde ikke direkte tilbage.

Skuespillere

  • William Shatner som James T. Kirk, kaptajn på USS Enterprise
  • Leonard Nimoy som Spock,  Enterprise’s videskabelige officer og næstkommanderende
  • DeForest Kelley som Leonard McCoy, overlæge  på Enterprise
  • James Doohan as Montgomery Scott, ledende tekniker på Enterprise
  • George Takei som Hikaru Sulu, kaptajn på USS Excelsior
  • Walter Koenig som Pavel Chekov, navigator og anden næstkommanderende på Enterprise
  • Nichelle Nichols som Uhura,  kommunikationsofficer.
  • Kim Cattrall som Valeris, er på Enterprise, i en introduktions fase – det var meningen at hun skulle overtage Spocks job.
  • Christopher Plummer som Chang, den énmøjede Klingon-general, som er Gorkon’s chief of staff
  • David Warner som Gorkon, kansler i det Klingonske High Council
  • Iman som Martia, en shapeskifter på fægselsplaneten Rura Penthe
  • Brock Peters som Admiral Cartwright, en højtplaceret officer i Starfleet
  • René Auberjonois som Colonel West, manden der forsøger attentatet på fredskonferencen.
Leave A Comment