Kort nyt:

Windows 8 – dårlige og gode nyheder -

lørdag, november 10, 2012

Samsung overhaler Apple i telefonsalg i 3. kvartal -

torsdag, november 8, 2012

iPad mini – anmeldelser -

lørdag, november 3, 2012

Acer udskyder tablet for Windows 8 -

fredag, november 2, 2012

Apples lanceringer oktober 2012 -

onsdag, oktober 24, 2012

Star Trek II: The Wrath of Khan

Ældes, dø og genfødsel

  • Instruktør: Nicholas Meyer
  • Producer: Robert Sallin og Harve Bennett
  • Manuskript: Jack B. Sowards og Nicholas Meyer
  • Historie:  Harve Bennett og Jack B. Sowards
  • Musik: James Horner
  • Paramount Pictures 1982

Denne film er om aldring, at dø og genfødsel. Det er også en film om had, som en besættelse, der til sidst ødelægger dig. Der er store referencer til Moby Dick.

The Wrath of Kahn

Filmplakaten: The Wrath of Kahn

Paramount Pictures ønskede en film med et mere traditionelt drama, end i forgængeren: Star Trek – The motion Picture, som fik en blandet modtagelse og ikke levede op til de finansielle forventninger. Den oprindelige Star Trek opfinder: Gene Roddenberry, fik skylden, og blev holdt ude; både som historieforfatter og manuskriptforfatter af The Wrath of Kahn.

Dele af filmen reflekterer USAs højsterets afgørelse i 1980, at Ananda Chakrabarty kunne få det første patent på en kunstig skabt livsform (GMO).

Først og fremmest har filmen en rigtig superskurk, som sætter gang i dramaet. Der er tale om enkel had mod Kirk. Filmens mere akademiske elementer befinder sig på det personlige plan. Om at udvikle sig fra ungdom, blive voksen; og til sidst dø. Mange detaljer i filmen reflekterer dette tema.

Superskurken Kahn er inspireret fra Moby Dick og citerer til slut Arab: “to the last I grapple with thee; from Hell’s heart I stab at thee; for hate’s sake, I spit my last breath at thee.” I Kahns hytte ligger et eksemplar af Moby Dick frit fremme.

Filmen

Den aldrende Kirk underviser på Star Fleet Acadami. Han får et par briller i 50års fødselsdagsgave.

Som en del af træningen tager han på en tur med USS Enterprise med unge kadetter. Under turen tager handlingen fart, og Kaptajn Kirk må gå i aktion med et ungt uprøvet mandskab.

Et andet Starship – USS Reliant – er på en mission for at finde en egnet planet til at afprøve et Genesis Instrument. En torpedo, som kan forandre eksisterende materiale, på f.eks. en ufrugtbar og ørkenagtig planet, til planter af alle former, som kan gøre planeten frugtbar og egnet for senere kolonialisering.

Ved undersøgelsen af planeten Ceti Alpha VI støder besætningen af USS Reliant ind i Khan, som 15 år tidligere blev tvunget til at tage ophold her, efter et sammenstød med Kirk. Khan mener, at Kirk er skyld i hans tidligere kones død.

Det lykkes Khan at overtage USS Reliant, og han tager afsted til The Federations store permanente forskningstation Nebula. På Nebula arbejder Kirks tidligere kæreste og hans søn. Nebula udsender alarmsignaler, og Kirk er nødt til at komme i USS Enterprise med dens uprøvede besætning.

Der udspænder sig en række dramatiske scener og kampe. Khan er så optændt af had, at han, på trods af dårligere og dårligere ods, fortsætter kampen til den bitre ende.

Ved kampenes afslutning lykkes det Khan, at udløse Genesis-torpedoen mod den store forskningstation. USS Enterprise er så tæt på Nebula, at skibets, og dets besætning, vil blive opslugt af Genesis- effekten, og blive tranformeret til en frugtbar planet, hvis de ikke kommer væk omgående.

På grund af skader fra kampen, fungerer deres Warp Drive imidlertid ikke. Spock må gå direkte ind i det centrale maskinrum for Warp Drive motoren. Her bliver han udsat for så stor radioaktivitet, at han dør. Men han redder skibet.

Spock begraves i en kapsel, der skydes ned på den frugtbare, nyskabte planet.

Kirk overlever, tynget af vennens Spocks død; men erklærer til slut, at han føler sig ung.

Genesis – det nye futuristiske element i The Wrath of Kahn

I 1980 – var et par milepæle i bioteknolgien. Man kunne nu producere syntetisk insulin og USAs højsteret gav mulighed for patent på nye livsformer skabt med bioteknologiske redskaber (GMO).

Historien og manuskriptet for The Wrath of Kahn er skrevet i 1980-81. Genesis-torpedoen kan ses som et fremtidigt resultat af forskningen i bioteknologien.

Filmens position i Star Trek serierne

Filmen blev godt modtaget. Nogle mener, at denne film reddede serien efter den lunkne modtagelse af forgængeren – Start Trek: The Motion Picture.

Skuespillere

  • William Shatner som James T. Kirk. Admiral i Starfleet. Først underviser og inspektør. Senere i filmen kaptajn på USS Enteprise
  • Ricardo Montalbán som Khan Noonien Singh. Khan er den arketypiske skurk, optændt af had
  • Leonard Nimoy som Spock. Spock er først kaptajn på USS Enterprise. Senere næstkommandrende, da Kirk tager over. Er Kirks alter ego. Han dør til slut i filmen
  • DeForest Kelley som Leonard McCoy, Enterprise’s læge
  • James Doohan som Montgomery Scott, Enterprise’s sheftekniker
  • George Takei som Hikaru Sulu, pilot på USS Enterprise
  • Walter Koenig som Pavel Chekov, USS Reliant’s næstkommanderende og tidligere Enterprise besætningsmedlem
  • Nichelle Nichols som Uhura, Enterprise’s kommunikations officer
  • Bibi Besch som Carol Marcus, Leder af genesis forskningsprojektet og mor til Kirks søn
  • Merritt Butrick som David Marcus, forsker i Genesis projektet og Kirks søn
  • Paul Winfield som Clark Terrell, Kaptajn på USS Reliant
  • Kirstie Alley som Saavik, Spock’s protegé og officers aspirant i The Starfleet.
Kommentarer
One Response to “Star Trek II: The Wrath of Khan”
Trackbacks
Check out what others are saying...
  1. […] projektet blev udvilket i den forrige film: Star Trek II, The Wrath of Kahn. Projektet gjorde det muligt, at forvandle en gold planet, eller måne, til et tropisk eller […]



Leave A Comment