Kort nyt:

Windows 8 – dårlige og gode nyheder -

lørdag, november 10, 2012

Samsung overhaler Apple i telefonsalg i 3. kvartal -

torsdag, november 8, 2012

iPad mini – anmeldelser -

lørdag, november 3, 2012

Acer udskyder tablet for Windows 8 -

fredag, november 2, 2012

Apples lanceringer oktober 2012 -

onsdag, oktober 24, 2012

Blade Runner

  • Instruktør: Ridley Scott
  • Producer: Michael Deeley
  • Manuskript: Hampton Fancher og David Peoples
  • Historie: Philip K. Dick
  • Musik: Vangelis (Evangelos Odysseas Papathanassiou)
  • Art Direction: David Snyder
  • Studie: The Ladd Company
  • Distribution: Warner Bros
  • Premiere: Juni 1982 og 2007 (Final cut).

Efter at have set filmen, sidder man tilbage med stærke komplekse følelser.

Opløftet, over at have set en fantastisk stor film. Trist over, at de to store krigere i filmen oplever deres livs store tragedier.

Blade Runner - filmplaket

I et glimt erkender vi, at den gudelignende, eftertænksomme overskurk har en historie, der kan sammenlignes med nogle af skæbnerne, kendt fra de gamle græske mytologier; men han er forudbestemt til at gå til grunde, før han udvikler sig til en rigtig person, eller gudefigur.

Filmens anden, og egentlige helt, er dømt til et kærlighedsforhold, der har døden, som følgesvend i nær fremtid.

Omtalen her refererer til Ridley Scott’s Final Cut  fra 2007.

Simpel detektivhistorie

Blade Runner er en relativ enkel poltidektetiv-historie. Filmen ender med, at detektiven, Rick Deckard (spillet af Harrison Ford), har et langt opgør med den gudelignende over-skurk Leon Kowalski (spillet af  Brion James). Mens regnen løber ned ad ham, og lige før han dør, udtaler Leon disse ord, som er blevet een af de store uforglemmelige film-replikker: I’ve… seen things you people wouldn’t believe. Attack ships on fire off the shoulder of Orion. I watched C-beams glitter in the dark near the Tannhauser Gate. All those moments will be lost in time, like tears in rain… Time to die”.

Men også en stor kunstfilm

Blade Runner er filmet som en europæisk kunstfilm i et sciencefiction miljø. Stilen minder om “Film Noir”. Ridley Scott havde et manisk fokus på alle detaljer, især at det visuelle miljø skulle være så autentisk, som muligt. F.eks. kan  i gademiljøet og  i detektiven, Ricks, lejlighed ses aviser og tidsskrifter, produceret med tekst og billeder, som var de dagsaktuelle fra filmens miljø.

Det overlegne og sammenhængende visuelle miljø er i sig selv en nydelse og bidrager til den mørke “film noir” stemning. Men måske vigtigst: Detailrigdommen giver hele tiden fornemmelsen af, at der foregår noget uden for lærredet – at historien er større og mere omfattende. Vi bliver fængslet af fortællingen, selvom hoveddramaet er enkelt.

Producer og manuskriptforfattere kæmpede i lang tid med afslutningssekvensen, hvor Rick har opgøret med Leon. De syntes simpelt hen, at det var for slapt, og at hele filmens koncept fortjente en bedre og mere prægnant kulmination. De indrømmer blankt, i DVD-kommentaren, at de ikke fattede en skid af dette afsnit i filmen, før de så det endelige resulat på læredet. Ridley Scott havde det hele i hovedet. Den ovenfor citerede replik blev forfattet af Ridley Scott selv.

Ridley Scott instruerede bag kameraet. P.gr.a. fagforeningsforhold kunne han ikke, som i England, selv filme scenerne. I stedet blev sat et video-kamera op, som filmede det samme som kameraet, og billedet blev simultant vist på en TV-skærm for Scott. Billederne – den kunstneriske integritet og helhed – var afgørende for ham. P.gr.a. filmens kvalitet er filmen blevet dybde-analyseret på alle mulige leder og kanter; men Scott havde ikke en akademisk struktur i hovedet, udover hvad han følte var æstetisk og kunstnerisk rigtigt – han skiftede mening undervejs, inspireret af situationen. Han lavede ofte sidste-øjebliksændringer – art-director holdet måtte ved alle optagelser stå stand-by, så ændringer i kulisser og miljø kunne effektueres straks.

Filmen anses i dag for een af de bedste film og sciencefiction film nogensiden. F.eks. valgte New Scientists læsere den, i oktober 2008, som bedste science fiction film nogensinde.

Handlingen

I året 2019 kommer 4 replikanter (robotter) til Jorden. Disse replikanter er skabt til at arbejde i hårde miljøer på andre planeter og rumskibe; og som soldater. De er derfor farlige og stærke; og må ikke være på Jorden. En særlig politienhed (Blade Runners) står for at opsøge og eliminere disse robotter.

En pensioneret politimand – Rick Deckard – sættes på opgaven at finde og destruere disse 4 replikanter. Han finder dem, og de bliver elimineret een efter een (på et hængende hår) i løbet af filmen.

Den parallelle historie er, at Rick Decard i filmens start besøger producenten af replikanterne: Tyrell Corporation. Her møder han den unge, smukke og fascinerende Rachael. Det viser sig, at hun er den nyeste udgave af replikanterne. Rick Deckard og Rachael forelsker sig i hinanden – og i filmens afslutning tager de afsted sammen, efter at de 4 andre replikanter er døde.

En vigtig tvist er, at replikanterne har en indbygget levetid på 4 år. Dette er motivationen for, at replikanterne kom til Jorden – de vil opsøge Tyrell Corporation for at få levetiden forlænget. Den korte levetid er også en faktor, der gør afslutningen mørk og trist: Rick Deckards har success med, at eliminere de fire replikanter; men har ikke udsigt til et successfuldt livslangt forhold til Rachael – hun vil sandsynligvis også dø snart.

Produktionsforhold

Det var englænderen Ridleys Scotts første Holywood-producerede film. Der udviklede sig et stærkt modsætningsforhold mellem ham og produktionsholdet – mange bar T-shirts med stærke anti-Scott udtryk og anti-britiske kommentarer under filmatiseringen. Filmatiseringen var krævende – det foregik oftest om natten, affald skulle hele tiden organiseres som en del af baggrunden – og altid i regnvejr – så det var vådt og beskidt.

Harrison Ford og Scott talte ikke sammen – de kunne ikke udstå hinanden. De er dog, år senere, kommet på talefod og taler høfligt om hinanden.

Scott havde store opgør med manuskriptforfatterne; men de respekterede ham og anerkendte hans geni.

Art director afdelingen havde det svært med minutiøse krav, der hele tiden ændrede sig. De var dog samtidig fascinerede – og de oplevede Scott som modtagelig for ideer; og som een, som faktisk forstod hvad de sagde. Hvis en god idé blev godkendt, og kulisserne lavet, blev de rent faktisk filmet. Det var de ikke altid vant til.

Elektrikerne havde kun hovedrysten til overs for hele projektet, da de måtte tilkaldes for at reparere lyssætning mv. som gik i overgang p.gr.a. den konstante kunstige regn.

Flere versioner

Den første version blev efter-redigeret af studiet. Der blev tilføjet en afslutningssekvens, som indikerede en mere lykkelig afslutning mellem Rick Deckard og Rachael. Voldscener var fjernet, og den finurlige detalje, at Rick Deckards chef efterlader en mikro papir-enhjørring ved Ricks lejlighed, var væk. Store dele af Ricks tale var lavet som voice-over.

Ridley Scott’s Final Cut  fra 2007 er tættest på Scotts egne ideer.

Modtagelse

Filmens modtagelse var en stor skuffelse. Filmens premiere var planlagt til at finde sted få uger efter “E.T. the Extra-Terrestrial” havde premiere. Planen var, at når E.T. klingede ud publikumsmæssigt, skulle Blade Runner tage over, som den næste sciencefiction-film. E.T.’s success var imidlertid så stor, at Blade Runner druknede, og aldrig rigtigt tog fat i publikum.

Andre faktorer spillede ind. Den dårlige stemning under optagelserne havde bredt sig i Hollywood-miljøet, og kritiker-modtagelsen var dårlig. Scotts drama-koncept, der bestod af vekselvirkning mellem langsomme sekvenser og kortere actionprægede sekvenser, faldt ikke i amerikanske kritikers smag. Det blev anset for at være kedeligt.

Endelig faldt filmens stil som “Future Noir” eller “Cyberpunk” ikke i amerikansk smag. Der var en del nøgen-scener (første kvindelige replikant, der skydes, flygter næsten kun iført en helt gennemsigtig nylon regnfrakke). Under optagelserne i studiet, måtte artdirectorafdelingen, opleve stærk kritik og nedladende kommentarer fra artdirector-folk fra andre produktioner – en setting med mørke farver, affald, neonlys, regn, blinkende lamper osv. blev anset som sindsyg.

Filmen fik en væsentligt bedre bedtagelse uden for USA og anses i dag – også i USA – for at være een af de få helt store sciencefictionfilm.

Skuespillere

  • Harrison Ford som Rick Deckard
  • Rutger Hauer som Roy Batty, (voldelig; men gudeligende leder af replikanterne)
  • Sean Young som Rachael
  • Edward James Olmos som Gaff
  • Daryl Hannah som Pris
  • M. Emmet Walsh som Captain Bryant
  • Joe Turkel som Dr. Eldon Tyrell
  • William Sanderson som J. F. Sebastian
  • Brion James som Leon Kowalski
  • Joanna Cassidy som Zhora
  • Morgan Paull som Holden
  • James Hong som Hannibal Chew
  • Hy Pyke som Taffey Lewis.
Kommentarer
2 Responses to “Blade Runner”
  1. Peter siger:

    “Filmen ender med, at detektiven, Rick Deckard (spillet af Harrison Ford), har et langt opgør med den gudelignende over-skurk Leon Kowalski (spillet af Brion James).”

    Øhh, var du overhovedet vågen, da du så filmen? Det er Roy Batty han har et opgør med til sidst i filmen. Og han bliver spillet af Rutger Hauer!

    Pinligt! :-)

  2. Kim siger:

    Will Rogers never met Ridley Scott!

    Det er nemlig rigtigt… det var Roy og ikke Leon, der ytrede de udødelige ord.
    Var det i øvrigt ikke noget Hauer improviserede en del af den scene?

    Men bortset fra det, så burde folk også læse bogen (Do Androids Dream of Electric Sheep?). Det en HELT anden historie. Titlen på filmen er endda også taget fra en tredie historie, som intet har at gøre med historien i filmen. Bare nogle af de ting uden for kameraet, der gør den film endnu mere interessant :)

Leave A Comment