Kort nyt:

Windows 8 – dårlige og gode nyheder -

lørdag, november 10, 2012

Samsung overhaler Apple i telefonsalg i 3. kvartal -

torsdag, november 8, 2012

iPad mini – anmeldelser -

lørdag, november 3, 2012

Acer udskyder tablet for Windows 8 -

fredag, november 2, 2012

Apples lanceringer oktober 2012 -

onsdag, oktober 24, 2012

Apples strategi II

Apple lancerede iPad mini og en række opgraderinger af produkter i tirsdags

Videoen ovenfor demonstrerer iBooks Author, som også blev opgraderet, og som er vigtig i Apples strategi. Se oversigten over alle nyhederne her.

Apple er nødt til at sikre, at de teknisk har et produkt-sortiment på toppen; og samtidig via sammenhængen mellem produkterne og softwaren styrker deres tilstedeværelse hos nye kundegrupper, som de har fået de senere år.

To af nyhederne er især kontroversielle:

  1. iPad mini – hvorfor lancerer Apple en mindre version af iPad? Steve Jobs gjorde før sin død grin med tanken om at en lille tablet skulle have nogen som helst nytteværdi. Efter at have set iPad mini, er der nogen der mener, at den dels ikke helt lever op til forventingerne (mangel på retina display) og at den er prissat alt for højt i forhold til konkurrenterne.

    iPad 4. generation

    iPad 4. generation

  2. iPad, 4. generation. Den var en stor overraskelse. Problemet med den er primært, at det kun er et halvt år siden, at den foregående version af iPad så dagens lys. Nomalt har Apple haft en cyklus, hvor deres bærbare produkter fornyes hvert andet år, med en mindre opgradering midt imellem. iPad 4. generation er ikke en LILLE opgradering – iPad 4. præsenterer et mega hop op, hvad angår features – og kun et halvt år efter sidste model blev lanceret. Mange, som fornylig købte en iPad er forståeligt sure.

Apple positionerer sig i forhold til konkurrenterne

Apples dispositioner skal ses i lyset af at Apple i dag i langt mindre grad, producerer produkter til et niche-marked, og til sin egen fanskare. I de senere år har Apple med iPhone, og senere med iPad, bevæget sig ind på markeder, som normalt var forbeholdt de kendte store hardware- og software-producenter. Og de reagerer nu voldsomt. Skæbnerne for NOKIA og RIM(blackberry) viser hvad der sker, hvis man ikke tager konkurrencen fra Apple alvorligt. Kort efter lancering af iPhone og iPad så vi at konkurrenter skamløst kopierede formfaktor og features. Senere kom variationer, som konkurrerer med iPhone og iPad, i form af 7-inch(178mm)-tabletterne (mindre end iPod) og 4,8-inch(120mm)-mobiltelefonerne (større end iPhone). Konkurrenter, som Samsung, proppede nye tekniske features i deres telefoner og tabletter hurtigere end man kunne blinke og solgte dem billigt. I dette efterår har vi set mere intelligent konkurrence i form af Lumia 820 og 920 fra Nokia, samt Microsofts Surface-tablet og deres nye styresystem, Windows 8. Googles Android kører på en stor del af de produkter, som konkurrerer direkte med Apple. Det store problem ved dette, viste sig denne sommer, hvor Google ikke ville give Apple den sidst opdaterede version af Google Maps til deres iPhone og iPad – Google forbeholdt dette for Androidkunder.

Så første bølge af konkurrencen mod Apple var at sprøjte billige plastik-agtige produkter ud, som for en stor del bestod af skamløs kopiering af features fra iPhone og iPad.

I anden bølge af konkurrence vil vi stadig se billige produkter, som minder stærkt om Apples; men også produkter, som er resultat af længerevarende selvstændig forskning og udvikling hos konkurrenterne, og som er reelle alternativer til Apples produkter. Samtidig ser vi i anden bølge at samarbejdspartnere med Apple ikke længere tilbyder samme integration som tidligere af deres services.

Så generelt set, er Apple på grund af sin success, og på grund af den måde markedet fungerer, nødt til at oppe sig og sikre, at hele deres produktportefølge af bærbare produkter, op til desktop computere, ikke bare er up-to-date; men også foran. Apple er nødt til at forsøge at vise at de er i en suveræn klasse for sig selv.

Samsung før/efter iPhone

Samsung før/efter iPhone

(i parantesbemærket tager jeg ikke stilling til om kopieringen af Apples produkter var ulovlig – det må domstolene afgøre. Mange har med sarkasme i stemmen udtalt, at det ikke er holdbart at Apple kan patentere firkanter, cirkler og runde hjørner. Det er værd at bemærke, at danske virksomheder bidrager væsentligt til den danske nationalindkomst via patenterede, eller ophavsretbeskyttede produkter, som har en del firkanter, cirkler og runde hjørner – B&O, Lego, møbelbranchen –uanset patentsystemets eventulle svagheder, er sagen mere kompliceret, end som så. Jeg tager heller ikke stilling til, om Apples konkurrenter skulle have gjort noget andet – det tager tid at komme med egne ideer; og i sidste ende betød konkurrencen, at Apple opdaterede deres egne produkter hurtigt. Man skal imidlertid ikke kigge længe på produkterne for at se at kopiering af formfaktor mv. var udbredt).

De enkelte nyheder

iPod mini

Den originale iPod var en stor success, nok også større end Apple selv havde forestillet sig. Anmelderne i de førende IT-magasiner vidste ikke helt hvordan de skulle forhold dig til produktet og var lunkne efter præsentationen. Sandheden er, at kunderne tog produktet til sig. Herudover kom ret hurtigt en række konkurrerende produkter på markedet, også i mindre størrelser.

iPad mini

iPad mini

På trods af den originale iPads fordele har den nogle ulemper. Især, hvis man forsøger, at anvende iPaden på farten i bussen, i toget osv. Den er lidt for stor og tung til det formål – den er lidt for uhandy at have i tasken, eller i lommen. Så i takt med at iPod blev populær og udbredt, viste der sig fra et brugersynspunkt et behov for en mindre udgave.

Apple lancerede så i denne uge en iPad mini. På mange måder er det en iPod2 i formindsket udgave. Ipad mini er dog forsynet med Apples nye Lightning stik og kan fås i udgaver med adgang til de hurtige mobilnetværk som LTE. Prisen er kr 2.599,- for den billigste version ifølge Apples danske hjemmeside.

Skærmopløsningen

Skærmen har en opløsning på 1024 x 768 Pixels, præcis det samme som iPad 2, men i formindsket udgave, 20 cm diagonal i stedet for iPad2s 24,6 cm. Så skærmen vil opleves klarere end iPod 2s skærm; men har ikke samme opløsning som en retina skærm. Det har skuffet nogle, og denne opløsning er lidt mindre end nogle af konkurrenternes mini-tabletter. Fordelen er dog at alle 275.000 apps i Apples App Store umiddelbart vil kunne køre på iPad mini, og udnytte skærmen fuldt ud.

Prisen

Hårdeste konkurrent må være Amazon’s Kindle Fire, som har bedre specifikationer end iPad mini og som sælges til omkring 2/3 af iPod minis pris. Andre konkurrerende tabletter kan fås væsentligt billigere. Er iPod mini for dyr? – mange mener det. Forklaringen på prisen er dobbelt:

Apples forretningsmodel er anderledes end Amazons og andres. Amazon sælger deres produkter til kostpris og binder deres tablet til Amazon og regner med at tjene pengene via køb hos Amazon. Apple er først og fremmest et hardwarefirma, som tjener på hvert enkelt produkt, som de sælger. iTunes og App-store er for Apple aktiviteter, der stort set skal hvile i sig selv. Tilsvarende med Androidbaserede devices – Google håber via deres system af søgemaskiner og Maps at tjene pengene på annoncer.

Apples produkter har et industrielt design og en finish, som er det bedste i branchen. Apple-brandet står for kvalitet og holdbarhed, og er også derfor prissat højere end konkurrenternes.

Ipad 4. generation

I sig selv er der ingen indvedinger mod denne iPod – den anses allerede for at være den bedste bærbare enhed i sin klasse. Kritikken går på, at det kun er et halvt år siden sidste version kom – normalt har Apple væsentlig længere produkt-cykler. Mange, som lige har købt en iPod 3. generation, føler sig snydt.

Og det er problematisk i forhold til Apples eksisterende kunder, at bryde den lange tradition for forudsigelige produktcykler – én af argumenterne for at betale lidt mere for et Appleprodukt er også, at man kan regne med at have et godt opdateret produkt i et par år.

iMac

iMac

Det er markedsdynamikken, som har tvunget Apple til at gøre dette – det er vigtigt for Apple konstant at vise, at de er på toppen, og med stigende konkurrence, er det svært at holde fast i lange 1 til 2 års cykler med produktopgraderinger. Selvom det måske ikke var strengt nødvendigt, at opdatere iPad lige nu (iPad 3. generation er stadig en rigtig god tablet), sender Apple et stærkt signal til markedet og konkurrenterne: Vi har styrken og viljen til at være førende på dette marked. Kunsten for Apple bliver at fastholde kunde-loyaliteten i en skærpet konkurrencesituation.

Ny MacBook Pro

Der er ikke noget videre kontrovesielt i denne opgradering. Det er dog værd, at bemærke, at der ikke er noget optisk drev i denne maskine – ingen DVD. Så kunderne må anvende eksterne enheder eller internettet. Apple har aldrig været bleg for at fjerne features, som efter deres opfattelse, er overflødige.

Nye iMacs

Desktop computeren iMac er, som sædvanlig, designmæssigt, noget der kunne være taget fra en futuristisk film – elegant og simpel. Teknisk bliver der især lagt mærke til dens ‘Fusion-Drive’ som kombinerer et flash solid state lager med en gammeldags hard drive. Født med 1 eller 3 TB Hard drive.

Mac mini

Solid opgradering af desptop computeren, som skal købes sammen med skærm og tastatur. Dual 1TB lager diske.

iBooks og iBook Author

Forbedringerne her er interessante, fordi de viser, at Apple stadig ønsker at fastholde og udbygge deres tag i undervisningsektoren. Især forbedringen af forfattersystemet, som nu dels gør det nemmere at skrive matematiske formler ind i elektroniske tekstbøger og dels gør det nemmere at give undervisningsbøger sin egen stil. Og vigtigt her er også, at man senere kan opdatere undervisningsbøger, når det kræves. Opdateringen pushes ud til brugerne. Forfattersystemet kan downloades frit fra App Store og anvendes på en Mac. Man kan så selv senere udgive bogen på App Store.

Opsummering

Lanceringen af iPod mini og de tekniske opgraderinger sker for at sikre Apples fører-position på markedet for håndholdte devices og i den lavere ende af desktopcomputere.

Men der er mere i det, end blot hardware og teknik. Apple ønsker at styrke brugen af deres produkter blandt kunder og på områder, hvor Apple produkter allerede er tilstede.

Fastholde kunder og udvide deres brug af Apple produkter

Siden lanceringen af iPhone og senere iPad har Apple nået store kundegrupper uden for deres normale fanskare. Det er nævnt igen og igen i diverse fora af iPhone-brugere, at de IKKE er såkaldte Apple ‘fanboys’, men at med iPhone fik de for første gang en mobiltelefon, som bare virker hver gang, år efter år. Disse kunder vil Apple holde fast i, og Apple håber, at disse kunder vil være positive overfor andre af deres produkter. Med det produktsortiment, som Apple har nu, er der på forbrugermarkedet ikke nogen tekniske argumenter for at vælge andre tabletter, eller bærbare computere.

Erhvervsmarkedet

Bortset fra de områder på erhvervsmarkedet, hvor Apple altid har været stærke, har iPad holdt sit indtog i erhvervsmiljøer, som normalt var forbeholdt Windows-Pcere. Med lanceringen af iPad mini, opgraderingen af iPad og ikke mindst opdateringen af forfattersystemet iBook Author håber Apple at fastholde og udbygge dette marked.

I alle mellemstore og store virksomheder foregår hele tiden undervisning i stort og småt, og der gennemføres hele tiden præsentationer. iBook Author kombineret med iPad og/eller iPad mini kan anvendes som et skelet i disse aktiviteter. Hardwaren er måske ikke den billigste; men softwaren, og brugen af softwaren, er gratis. Anvendelsesområderne er uendelige fra træning i sikkerhed på arbejdspladsen, undervisning i virksomhedens etik og mål, undervisning i virksomhedens produkter, produktpræsentationer for kunder osv. iPpaden eller iPad minien kan lånes med hjem, ligge i kantinen, anvendes om opslagsbog på værkstedet osv.

iBook Author

iBook Author

Jeg har set eksempler på, at iPad anvendes til undervisning af patientgrupper, som har bestemte sygdomme, og som skal have vejledning i livsstil og/eller hvordan medicin administreres.

Undervisningsmarkedet i øvrigt

Ipads har allerede holdt sit indtog i den formelle undervisningsverden. Og igen med forbedringen af iBooks Author og forbedringen af iPod-sortimentet håber Apple at styrke deres position på undervisningsmarkedet. Og igen: den initielle investering er måske lidt stor; men brugen er gratis.

Leave A Comment