Kort nyt:

Windows 8 – dårlige og gode nyheder -

lørdag, november 10, 2012

Samsung overhaler Apple i telefonsalg i 3. kvartal -

torsdag, november 8, 2012

iPad mini – anmeldelser -

lørdag, november 3, 2012

Acer udskyder tablet for Windows 8 -

fredag, november 2, 2012

Apples lanceringer oktober 2012 -

onsdag, oktober 24, 2012

Alien

Alien er en Science Fiction film af Ridley Scott fra 1979. Det er hans anden film. Efterfølgende instruerede han i 1982 “Blade Runner”. Han har senere instrueret bl.a. “Thelma and Louise” (1991) og “Gladiator” (2000).

Alien er den første store sciencefiction film i den mørke genre – ingen glorværdige formål med rejsen, ingen forsøg på at redde menneskeheden – kun dagligdags truckerstemning – og horror – –

Filmen er i dag een af de store sciencefiction klassikere.

Alien filmplakaten

Alien filmplakaten

Instruktion Ridley Scott
Producenter Gordon Carroll, David Giler, Walter Hill
Baseret på historie af Dan O’Bannon, Ronald Shusset

En horror film

Det grundlæggende koncept: – en lille gruppe mennesker er tvunget til at være sammen på et lille sted, mens uhyggen, og antal af dødsfald, stiger – er klassisk. Uhyggen, eller utrygheden, i denne sciencefiction-film er meget, meget konkret i modsætning til f.eks. Rumrejsen år 2001, eller Starwars. Et fremmed væsen er om bord – og den dræber besætningsmedlemmerne et efter et. Den fremmede – Alien – er ikke alene uhyggelig fordi den dræber besætningsmedlemmer – den ser også uhyggeligt ud.

Den ses i filmen kun i glimt. Selvom der er naturlige konflikter mellem besætningsmedlemmerne, er disse konflikter ikke skyld i dødsfaldene. Ridley Scott eskalerer uhyggen trin for trin gennem hele filmen, så den både kommer tættere på den enkelte, og den får mere omfattende og gennemgribende karakter.

Handlingen foregår på rumskibet Nostromo, der er et kombineret fragtskib og rafinaderi. Rumskibet og dets 7 mands besætning, er på vej tilbage til Jorden med 20 mio ton malm. Måneder før ankomst til Jorden vækkes besætningen fra deres hyper-søvn, fordi rumskibet passerer en klode, hvorfra der kommer et radiosignal. Ifølge besætningens kontrakt skal fremmede signaler undersøges – og dele af besætningen lander på kloden.

Her opdager de fantastiske former, der ser ud som enorme afdøde insekters skeletter. Ét af besætningsmedlemmerne bliver imidlertid angrebet af et ukendt, blæksprutteagtigt væsen og bringes tilbage til rumskibet. På trods af klare karantæneregler tillader Ash (den videnskabelige medarbejder), at han bringes ombord.

Denne beslutning viser sig, at være skæbnesvanger, da uhyret derved bringes ombord, og besætningsmedlemmerne et efter et slås ihjel.

Filmens idé og baggrund.

Ridley Scott har udtalt, at han ønskede at lave en horror film, som en B-film; men på samme kunstneriske niveau, som Rumrejsen år 2001. Ridley Scott udtaler i ekstra-materialet på DVDen, at ideen til det truckergatige design kommer fra filmen Dark Star (1974), instrueret af John Carpenter. Herudover medvirkede Dan O’Bannan som manuskriptforfatter for Alien. O’Bannan havde en central rolle (med-manuskriptforfatter, design af effekter mv.) ved produktionen af Dark Star.

Mørk dagligdags stemning

Rumskibet er beskrevet som et nedslidt stort transportskib. Vi er langt fra det polerede og glitrende interiør, som kendes fra Star Trek og Rumrejsen år 2001. De centrale opholdsrum (soverum, spiserum og sygeafdeling) er lyse – resten er mørkt og præget af slid. Besætningen er “truckere”, der  i stedet for at være chauffører tilfældigvis arbejder i rummet. Det sociale miljø og dramaet imellem hovedbegivenhederne er dagligdags og normal. Et eksempel på det er de to teknikere, som er lavest i hierakiet, og som står for de praktiske reparationer o.l. Mens krisen endnu ikke er udviklet, er de modvillige, langsomme og drillende i forhold til resten af besætningen. Da krisen udvikler sig, ændrer de attitude.

Den mørke stemning fremmes stærkt af designet af de former, som besætningen opdager på planeten, som de undersøger. Hvis man har den mindste aversion mod orme, insekter og slanger får man kuldegysninger.

Derudover er der den underlæggende psykologiske stemning, at firmaet, der ejer rumskibet, er involveret i et stort svigt over for besætningen. I starten: mistanken om at radiosignalet, der fik rumskibet til at lande på planeten, i virkeligheden var en advarsel – og ikke et nødsignal. Og senere visheden: at opdagelsen på planeten var så vigtig firmaet, at besætningen kunne prisgives i forsøg på at bringe opdagelsen tilbage til jorden.

Alt i alt bidrager det til følelsen af, at overlevelse er det eneste der tæller.

Skuespil

Skuespillet er rigtigt godt – det er ikke amerikanske superhelte, vi ser; men dagligdags mennesker, der forsøger at få hverdagen til at køre. De bringes i en livstruende situation, og reagerer som almindelige mennesker – ingen er dumme; og ingen er helte. Dette er ikke tilfældigt – det var een af Ridley Scotts vigtige beslutninger at anvende topskuespillere med erfaring. Kun Segourney Weaver var under 30 år ved optagelserne; hvilket er ret usædvanligt for actionprægede film.

Teknik og computere og robot

Den portræterede teknik i filmen er relativ lige ud ad landevejen. Selvom vi er i et futuristiskt univers, er rumskibets tekniske funktioner og operationer praktiske og trykknapstyrede. Set med nutidens øjne virker designet en anelse gammeldags, hvilket måske fra begyndelsen var en bevidst beslutning, da rumskibet er et langt fra mondænt foretagende.

Skibets hovedcomputer kaldes “Mother”. Det er dog uklart hvor meget den egentlig styrer – det virker, som om den mere er et arkiv for forholdsordrer, som skibets kaptajn og videnskabelige medarbejder har adgang til. De kommunikerer med den via et gammeldags tastatur.

Ripley (Segourney Weaver) forsøger på et tidspunkt at råbe til computeren – uden held.

Undervejs opdager de tilbage-værende besætningsmedlemmer, at Ash er robot; og at han er i besiddelse af hemmelige instruktioner om at bringe fremmed liv tilbage til Jorden – koste hvad det vil – også på bekostning af besætningsmedlemmernes liv. Der er små hints (han er mindre social, har små ticks o.l.) om at  ash er robot; men han indgår generelt som en del af besætningen, indtil han halshugges (ved et uheld).

Eksistensen af robotten er ikke en teknologi-kommentar fra Ripleys side – mere endnu en effekt, der skal udbygge den krybende og stigende uhygge i filmen. Robotten har ikke direkte adgang til rumskibets computere og teknik, som f.eks. R2D2 i Starwars. Robotten – Ash – må tilsyneladende betjene rumskibet, som alle andre.

Samlet vurdering

Dette er een af de helt store sciencefiction film. Filmen viser en kombination af fantastisk skuespil, et nedspillet teknisk miljø og et horror forløb uden sidestykke. Der er sammenhæng og rytme i dramaet uden huller og svage passager.

“Directors Cut” fra 2003

I forbindelse med at studiet i 2003 udgav en DVD box, med all 4 Alien film, bad studiet Ridley Scott om at tilføje flere scener, som oprindeligt blev klippet ud. Directors Cut er i dette tilfælde ikke udtryk for en konflikt mellem instruktøren og studiet. Han udtaler selv, at han er ret tilfreds med den oprindelige version. Der er i Directors Cut versionen ændret en smule, fjernet visse mindre sekvenser og tilføjet små sekvenser, samt en længere sekvens i slutningen. De samlede spilletid er næsten den samme som den var i originalen.

Mest markant er den ekstra lange sekvens i slutningen, hvor Ripley, lige før hun flygter, opdager to af besætningsmedlemmerne fastgjort i kokoner, som æg under udrugning. De kan lige hviske at hun skal dræbe dem, hvad hun gør.

Det kan diskuteres om denne sekvens giver noget til filmen – den var jo også udeladt i den oprindelige version. Det giver måske en dimension mere til horrorforløbet – at The Alien ikke alene dræber mennesker; men også fanger dem og fastgør dem i levende live, for sandsynligvis at anvende dem som æg-hylstre. Det giver en slags kontinuitet til næste film i serien, hvor dette sker i stort omfang.

Skuespillere og roller

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  • Bolaji Badejo som The Alien
  • Veronica Cartwright som Lambert, Nostromo’s navigator
  • Ian Holm som Ash, skibets Science Officer som viste sig at være robot, og som svigtede resten af besætningen
  • John Hurt som Kane, var Executive Officer. Kane var det besætningsmedlem, der bragte The Alien om bord og det første offer
  • Yaphet Kotto som Parker, skibets cheftekniker.
  • Tom Skerritt som Dallas, kaptajnen på Nostromo
  • Harry Dean Stanton som Brett, tekniker
  • Sigourney Weaver som Ripley, Næstkommanderende og leder af teknikerstaben. Ripley er hovedpersonen i filmen.

 

Andre Alien film

  • Aliens fra 1986 instrueret af James Cameron
  • Alien 3 fra 1992 instrueret af David Fincher
  • Alien Resurrection fra 1997 instrueret af Jean-Pierre Jeunet
  • Ny Alien film på vej –
Kommentarer
5 Responses to “Alien”
  1. Bertel siger:

    Er de virkeligt ved et uheld at Ash’s hovede ryger af? Lang tid siden jeg har set filmen, og lige den scene med Ash, har jeg set flere versioner af, men syntes ikke ejg kan huske noget om et uheld…nærmere at han får tæsk da han prøver at tage livet af Ripley…
    Det er nok bare mig der husker forkert, men ville lige skrive det anyway :)

  2. Erik siger:

    Hey !
    Det er lidt uklart. Det er rigtigt, at det sker, mens han får tæsk for at ville dræbe Ripley; men hovedet brækker pludselig af midt i kampens hede. Det er ikke en bevidst halshugning. Jeg så directors cut i aftes og den originale dagen før.
    Neil fortæller, at Scott i det hele taget var meget utilfreds med den scene – og special effect folkene, der lavede hovedet; men han kunne ikke klippe den scene ud uden at miste for meget af filmens historie.
    Hvis man kigger nærmere efter, ser det løsgjorte hoved også ret “hjemmelavet” ud – især rørene, der går ned i kroppen mv. Det har ikke samme niveau, som resten af setuppet. Det er skam af flere grunde; men skuespilleren, der spillerede Ash var virkelig god og en anerkendt teater-skuespiller – så han fortjente en bedre exit fra filmen.

  3. Erik siger:

    Men tak for komentareren !!! :-) :-)

Trackbacks
Check out what others are saying...
  1. […] Dark Star er den relativt ukendte forbindelse mellem de 2 store klassikere: Rumrejsen år 2001 og Alien […]

  2. […] filmene Alien og Sunshine forsøgte man at undgå denne situation ved at anvende relativt ukendte […]



Leave A Comment